Cykelhjelme til børn er også en industri.

En god butik med cykelhjelme til børn. Til billige priser og leveret lige til døren. Ahhhh kan det nu også være rigtigt. Ja, det kan det da. Faktisk er det hele startet for at genere en jeg kender. Sådan en smart og irriterende type som alle elsker. Ja altså ikke alle, for jeg synes han er en idiot. Han skal altid kloge sig på viden som ingen andre har kendskab til. Han kan stå og tale om ingenting i flere minutter og folk smiler og siger ja de rigtige steder. Irriterende type. Og hvorfor synes jeg så han er idiot.

Jeg har startet en butik med cykeldele, udstyr og alt muligt sikkerhedsudstyr til børn. Og selvfølgelig også cykelhjelme til børn. Når man taler om cykelhjelme til børn, er der nogen der vil mene at det ikke er nødvendigt. De havde jo ikke en, da de var små. Men heldigvis er resten af os blevet klogere. Sådan en type er han.

Jeg kom stolt og fortalte at Google havde sat min side på side 2 i søgeforespørgsler om cykelhjelme til børn. Og siger han at der aldrig er nogen der vil købe en billig børnehjelm af mig. Jeg har brugt uger på at få søgeresultatet op på toppen af side 2, og så siger han at det er åndsvagt. Helt ærligt, hvad sker der for ham. Alle må da have en plan med at købe sikre og godkendte cykelhjelme til deres børn. Og så oven i købet til en god billig pris og med flere gode tilbud.

Nu har jeg sat mig for at sælge børneting til tilbudspris og så billigt at jeg kan irritere ham for vildt. Så kan han lære det. Stivnakke. Jeg har også bestemt mig for at lægge cykelstole til børn, børnesæder og babysæder ind på siden. Jeg håber at jeg kan vise ham at det kan sælges til gode, flittige og fornuftige forældre der vil deres børn det bedste.

Kender du et Weber Babysæde? Weber Babysædet bruges til at montere i en Christiania Cykel eller anden cykelanhænger. Der findes ikke så mange gode løsninger til babyer i anhængere, så her har Weber Babysædet virkelig lavet noget genialt der virker. Også her skulle kvajpanden fra før spille helt. Han får sikkert aldrig børn og han kan virkelig ikke se hvad det gør godt for med al den sikkerhed. Måske skulle jeg tage ham med ned i en vuggestue, så han kan blive sat på plads en gang for alle.

Når man driver en butik med cykler, udstyr og cykeldele, er der mange spørgsmål. Skal det på lager, skal der flere ting på siden, og hvad køber kunderne. Der er ikke nogen endegyldige svar. Jeg sælger en masse ethjulede cykler og andre sælger cykelsadler. Jeg har aldrig solgt en cykelsadel men som sagt en masse ethjulede cykler. Jeg var en gang ansat i en butik i den samme by som jeg har min butik i. Jeg har butik i Ølstykke, som ligger lidt uden for Roskilde og lidt uden for Frederikssund og 45 minutter fra København. Det som vi solgte i den anden butik var helt anderledes end det jeg sælger. Vi solgte aldrig ethjulede cykler, andet end til jul og så solgte vi en masse skubbestænger til børnecykler.

Det kan være svært at læse kundernes adfærd. Måske er det fordi søgningen favoriserer nogle frem for andre på nettet og måske er det kunderne som kigger på andre ting. Det er der nok en klog person som kan svare på et sted der ude. Måske har du selv prøvet det med at starte butik på nettet. Det tager bare så lang tid før man får kunder, og så er det meget svært at blive fundet i mængden. Der kommer flere og flere online butikker, og alle vil have en del af kagen. Det koster samtidig en formue hvis man skal være med på de forskellige trends. Der er Pricerunner, Trustpilot, reklamebureauer, Den Blå Avis og et hav af andre mere eller mindre funktionelle aktører. De lover alle at der er guld for enden, men det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Og det er det også. Noget fungerer og andet er NOGO.

Hvis du skal op i søgeresultaterne på at sælge cykeldele, udstyr og børnehjelme samt cykelstole til børn, skal du virkelig stå tidligt op. Hvis du søger på: XLC cykelhjelme til børn, er det mine første 3 søgeresultater (på 2 domæner) der kommer frem. Der er ca. 7.980 resultater (0,37 sekunder) . Og de næste 3 søgeresultater er fra der hvor jeg arbejdede før butikken blev solgt. Der arbejdede jeg også med optimering af søgeord. Jeg er selvfølgelig billigst 🙂

En måde at komme op i søgeresultaterne på, kan være at få positiv omtale på vigtige sider på nettet, som omhandler netop det du sælger. Så hvis du sælger cykelhjelme til børn, vil det være en fordel at få et godt link fra leverandøren til din side. Nutcase cykelhjelme til børn forhandles rundt omkring i hele Danmark. Nutcase cykelhjelme til børn er derfor meget svært at komme øverst med på Google. Der er 121.000 søgeresultater, så her er det svært at slå alle de andre konkurrenter. Jeg dukker op på side 3 med min hovedkategori over Nutcase cykelhjelme generation 3 til børn. Så noget må jeg have gjort godt.

Hvis du selv har en butik med udstyr til cykler eller noget helt andet, er du nødt til at overveje hvordan du kan blive set i mængden. Der er mange kloge hoveder som kan hjælpe dig, og ofte koster der mange penge. Tusindvis af kroner. Jeg så lige at nogen ville skrive artikler til kunden. Kunden ville så få 2 links og det hele kostede 7.000 hårde kroner. Det er da ikke billigt. Der er så mange andre muligheder for at få dig op af listen. Nogle er gratis og andre næsten. Du kan selvfølgelig også investere i en busreklame eller en biografreklame. Du kan sikkert få en billig reklame i biografen i Yderby eller Kornby.

Der er mange butikker som sælger udstyr til babyer og andre gode produkter til babyer. Som tidligere sagt er det svært at få siden op i søgeresultaterne her. Ligesom chokolade eller sko. Der er for mange i forvejen, men hvis du sælger oversizesko eller slankechokolade, så burde det ikke være helt umuligt at få dig op på listerne hos søgemaskinerne. Du skal ikke tro på alle dem der ringer når du får dit første CVR-nummer. Nettet bliver gennemgået af mere eller mindre seriøse firmaer som lover dig alt muligt mellem himmel og jord.

Når f.eks. de store aviser ringer til dig sidst på eftermiddagen, er det fordi de ved at du er stresset. Der skal hentes børn og handles ind. Trafikken kører som det rene skidt og kort sagt gider du ikke diskutere med en sælger som vil have at du skal købe en avis. Man hører kun at de lover en gratis computer eller noget andet gratis. Man glemmer lige hvem der skal betale i sidste ende. Du sidder i saksen hvis du tager en måneds gratis avis. Efter en måned glemmer du at framelde dig, og hvis sælgeren siger at det ikke er nødvendigt, så kan du alligevel ikke huske hvem han var om en måned. Jeg siger bare at nettet er fuldt med platugler.

Når din butik ligger på nettet, så start med dine venner. Måske vil de give dig et link fra deres side som måske ligner din. Dine leverandører vil måske også give et link og så er der en masse andre gratis idéer. Det med links er en rigtig god idé hvis du vil blive kendt på nettet. Det skal ikke overdrives, men lidt gode links er godt. Hvis du skal sælge udstyr til babyer eller cykelhjelme til børn, kan du måske få lov til at donere en præmie til den lokale cykelklub. Du får et link og de får en gratis præmie eller måske nyt cykeltøj. Det er ufatteligt hvad en cykelklub vil give af omtale på deres hjemmeside, for gratis cykeltøj.

Jeg sælger en luksus cykelgarage. En luksus cykelgarage som alle ville have fingrene i hvis de kunne. Hvorfor køber de den så ikke fra min side? Det er ganske simpelt. Jeg står for langt nede i søgeresultaterne. Når man har nogle tusind varer på hjemmesiden, kan det være svært at komme ud i søgninger på de gode pladser. Det er derfor man ikke skal fokusere på alle 2000 varer, men kun dem man rent faktisk gider at sælge. Forestil dig at jeg sælger cykelstyr. Cykelstyr ligner hinanden helt vildt. Når du har set 1 cykelstyr, så har du i princippet set 20. Derfor ser søgemaskinerne heller ikke alle 20 cykelstyr, men kun det ene som du har ladet optimere. Pludselig bliver 2000 varer altså til 100 varer som der skal fokuseres på.

100 varer er trods alt mere rimeligt at overskue end 2000. Hvis du har kategorier med 5 varer, kan det måske være mere interessant at pege på de forskellige varer i stedet for. Der er større chance for at kunden køber det første han ser på siden end at han begynder at bladre rundt for at finde et produkt. Hvis kunden bruger tilbageknappen hver gang efter et par sekunder, bliver det registreret af søgemaskinerne. Og så bliver man straffet. Man får røven i smækhøjde og ryger stille og roligt ned af listen igen.

Prøv også at forestille dig at den side du kommer ind på, ikke er hvad du havde forestillet dig. Du kan ikke finde rundt og søger vildt efter hoved og hale på siden. På et tidspunkt opgiver du og næste gang du ser siden, bakker du stille og roligt ud med det samme. Søgemaskinerne er så intelligente i dag at de kan fornemme om en side er rodet og svær at finde rundt på. Hvis de føler sådan, vil du blive vist til sidst, eller slet ikke vist. Og det er lidt kedeligt at blive vist sidst med 21.000 søgeresultater. Der er plads til ca. 10 sider på hver side. Så det svarer til 2100 sider.

Prøv altid at skrive det som du ville have søgt efter selv. Skulle du søge på en cykelhjelm til børn, ville du nok skrive:

Cykelhjelme til børn.

Heldigvis er ental og flertal ikke altid noget der ses på i et søgeresultat, men nogen gange er det. Nå tilbage til din søgning. Når du søger som før, vil det være noget skidt hvis du skriver:

XLC børne hjelm til fem årige.

Den side vil aldrig dukke op først. Lav altid en brainstorming for at finde ud af, hvordan din familie eller dine venner ville søge efter netop dit produkt. Jeg har mange gange været nødt til at finpudse mine søgeord i overskriften. De skal jo også have den rigtige længde så de bliver læst. Du kan evt. finde en overskrift i Google og se hvor lang den er. Så har du noget at gå efter. Og se hvad andre med dit produkt skriver i deres overskrifter. Du skal ikke kopiere, men gøre det bedre end dine kollegaer eller konkurrenter.

Hvis du stadig er meget i tvivl om du gør noget rigtigt, kan du kigge forbi min side a24.dk, så vil jeg gerne hjælpe med lidt tips og tricks. Jeg bruger selv Prestashop og her kan jeg måske også hjælpe lidt den rigtige vej. Du finder mit telefonnummer på cykel salgssiden øverst til venstre. Du kan selvfølgelig også sende en mail med spørgsmål, så skal jeg prøve at svare så godt jeg kan. Jeg har trods alt været med på bølgen siden 1995 og med egen butik i starten af 2002. Og jeg af mange ved hvor svært det kan være at få startet rigtig ud første gang.

Jeg solgte ringetoner for mange år tilbage, da man kun havde sort / hvid mobiler med polyfoniske ringetoner. Den gang kunne man købe en mobiltelefon for kun 1 kr. Så kostede abonnementet en formue, men kunderne var ligeglade. Nu havde de en Nokia mobil til 1 kr. Man kunne ikke skifte batteri og man kunne ikke tage simkortet ud. En ladning kunne holde 3 dage. Ja det er ikke en gang løgn, 3 dage. Ja ting har forandret sig og søgemaskineoptimering er blevet meget mere intelligent og meget mere svært.

Men god vind med projektet, hvis du altså vælger at starte for dig selv på nettet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *